Lær at lave ecoprint på bomuld
På dette kursus lærer du, hvordan du med en nem bejdse kan opnå flotte print på bomuld og andre plantefibre
- og hvordan du kan variere dine print.
Den nemmeste og mest enkle måde at komme i gang med ecoprint på er at printe på uld og silke.
Men er det ikke lige dig eller vil du gerne lære at lave ecoprint på bomuld, så er det her kursus noget for dig.
Lær, hvordan du på en nem og enkel måde kan koldbejdse stoffet uden besværlige forberedelser.
Det lærer du på kurset
- Enkle metoder til at koldbejdse stoffet.
- Forskellige måder at anvende bejdse på, inden stoffet printes.
- Hvordan andre naturlige farvegivere kan komme i spil.
- Forstå processen, så du kan variere udtrykket i dine print.
- Hvordan du kan kombinerer ecoprint med rustprint og overdying med Procion MX.
På kurset er den første dag tilrettelagt, så du når igennem de forskellige muligheder bejdsen giver.
Mens der på anden dagen er mulighed for at arbejde mere individuelt med forskellige ideer og eksperimenter.
I løbet af kurset lærer du at forstå, hvordan bejdsen fungerer og hvad der sker, når du laver mindre justeringer i mængden af de forskellige ingridienser bejdsen består af.
Du bliver også mere sikker i at forudse, hvordan det færdige print kommer til at se ud afhængig af den fremgangsmåde du vælger til dine print.
Lidt om det praktiske
Kurset er over to dage.
Begge dage 9-16.
Det foregår i Tekstilmagis værksted.
Holdene på ecoprint kurserne er små med maksimum 5 deltagere.
Så der er tid og plads til, at alle kan blive udfordret. Såvel nybegyndere som øvede.
Du har et helt hæve/sænkebord til din rådighed og en god kontorstol, hvis du får brug for at hvile benene undervejs.
Og tro mig, dagene går hurtigt, selvom det er en hel weekend.
Vi arbejder udelukkende på bomuld og andre plantefibre.
Det er muligt at købe stof i forskellige kvaliteter, men du kan selvfølgelig også selv medbringe stof til at trykke på.
Inden kursusstart får du tilsendt en pakkeliste, så du ved, hvad du skal have med.
Kursusprisen er inklusiv et kompendium med opskrifter og vejledninger, samt en materialepakke til bejdsen.
Der er fri adgang til kaffe/ te og der bliver serveret frugt og snack.
Forudsætninger
Kurset kræver ingen forudsætninger, men det er en fordel at kende lidt til ecoprint teknikken på forhånd.
Vil du gerne have det grundlæggende omkring Ecoprint på plads, vil jeg anbefale dig at tage kurset "Kom godt i gang med Ecoprint" eller "Ecoprint basis" før dette kursus.
Kommer du langvejs fra kan du tilkøbe overnatning hos Tekstilmagi, når du bestiller kurset.
Der er plads til to personer på et værelse, så er I to der følges ad, kan I med fordel dele et værelse. Ellers får I hver jeres.
Du skal være opmærksom på, at der er et begrænset antal værelser. Så vent ikke for længe med tilmeldingen.
Har du nogle spørgsmål til kurset, er du velkommen til at ringe til mig på 22251188.