
Broderitråd
Broderitråd er tykkere end almindelig sytråd
- og her på siden har vi samlet information til dig om, hvilke egenskaber ved trådene du skal være opmærksom på, når du vælger tråd.
Det er for eksempel
- Hvornår du anvender broderitråd i stedet for almindelig sytråd
- Hvordan du aflæser trådtykkelsen
- Hvilke fibre tråden er lavet af og hvilken betydning det har
- Andre råd til hvilken tråd du skal vælge
Tekstilmagi forhandler broderitråd til maskinbroderi og har et udvalg af forskellige spændende tråde til symaskinen.
- Cotton 12 er en kraftig bomuldstråd til broderi
og quiltning. - Lana no. 12 er en kraftig uldtråd til symaskine.
- Sensa Green er en mat Lyocell tråd.
Hvornår skal du vælge broderitråd frem for almindelig sytråd?
Lige så snart du skal lave en synlig maskinsøm eller et broderi, er det en god ide at overveje dit valg af tråd.
Almindelig sytråd er til sammensyning og til at ordne sømrum. Så snart det du syr bliver synligt eller er en dekoration, kan broderitråd være et godt valg, fordi de er tykkere end almindelig sytråd.
Laver du synlige stikninger på tøj, quilter eller syr maskinbroderi, er tråden en vigtig faktor og her er trådtykkelsen vigtig.
Kend trådtykkelsen på din broderitråd til symaskinen
Alle tråde har et nummer, der angiver tykkelsen af tråden.
Almindelige sytråde har en tykkelse mellem 100 og 120 og jo højere tallet er, jo tyndere er tråden.
Broderi- og quiltetråde findes i flere forskellige tykkelser lige fra trådtykkelse 60 til 12.
På de fleste tråde kan du aflæse trådtykkelsen på mærkaten eller kanten af spolen. Den står angivet som nr. xx.
Ønsker du at benytte broderitråde i din symaskines overtråd, skal du være opmærksom på, at der er en grænse for, hvor tyk tråden kan være. En god tommelfingerregel er kun at benytte tråde op til nummer 12. Er tråden tykkere end det, kan du stadig sy med den på symaskinen, ved at spole den op på undertrådsspolen.
Mange forskellige spændende broderitråde
Der findes tråde i mange forskellige fiberkvaliteter.
Hos Tekstilmagi har vi primært udvalgt tråde, der er af naturlige fibre.
Men du finder også tråde, der giver særlige effekter til dit broderi, som uld og metaltrådene. Her kan de syntetiske fibre ikke helt undgås.
Hver tråd har sine fordele og egenskaber, men der kan også være udfordringer med nogle broderitråde, du skal være opmærksom på.
Nogle tråde er meget glatte og her er det en god ide at støtte tråden og holde den på plads med et net, så den ikke smutter af spolen før tid og laver uorden.
Andre tråde er mere sarte og her kan det være en fordel at benytte bestemte typer af symaskinenåle.
Hvilken broderitråd skal du vælge
For at finde ud af, hvilken broderitråd der passer til dit broderi, kan du med fordel svare på disse tre spørgsmål, hver gang du vælger tråd.
1. Hvilket udtryk skal tråden fremhæve i dit broderi?
2. Hvor synlig skal tråden være?
3. Skal tråden dække en større flade eller er det en anden dekorativ effekt du vil opnå?
Hvad skal tråden fremhæve i dit broderi?
Til maskinbroderi skal du først og fremmest vælge tråd efter det udtryk, du ønsker i dit broderi. En uldtråd giver dig et vamset eller blødt udtryk, mens bomuldstråden bliver mere defineret i stingene. Du kan også overveje om tråden skal være mat, blank eller ligefrem skinnede, som metaltråden.
Hvor synlig skal tråden være?
Her skal du overveje trådtykkelsen, men også hvor meget broderitråden vil ”flyde sammen”, når den broderes tæt. Det er altså både trådens fiberkvalitet og tykkelse, der spiller ind her.
En anden ting du skal overveje er, hvor mange gange det er nødvendigt at sy oven i hinanden for at dit broderi hænger sammen. Det gælder blandt andet ved broderier, der kun er syet i broderitråd, som for eksempel broderede blonder.
Skal tråden dække en større flade eller er det en dekorativ effekt, du vil opnå?
Dit valg at tråd har indflydelse på, hvor lang tid det tager at brodere og dække en flade. Der er meget stor forskel på at sy med en almindelig sytråd i forhold til en broderitråd med trådtykkelse 12.
Sådan finder du den rigtige tråd
Uanset om du skal købe ny tråd eller vælge mellem dem du allerede har i syskrinet, så kan du med fordel overveje nedenstående 5 trin
- Skal broderitråden dække en større flade? Hvis ja, så vælg en tykkere tråd.
- Vil du brodere mange gange oveni hinanden? Vælg evt. en tyndere tråd.
- Overvej, om du skal bruge samme trådtykkelse eller kvalitet til alle syningerne i dit projekt.
- Hvordan skal udtrykket være? Blankt, uldent, mat, skinnende … Vælg en tråd, der understøtter dit motiv eller udtryk.
- Hvilke tråde har du gode erfaringer med til din symaskine. Vælg mellem dem til størstedelen af dit broderi. Afprøv nye trådkvaliteter i mindre partier eller detaljer.
Du kan udnytte de forskellige trådes kvaliteter på et utal af måder, både i den måde du syr og broderer på, men også ved at kombinere de forskellige broderitråde.
