Om Tekstilmagi
Det skal være en oplevelse at besøge Tekstilmagi
Hos Tekstilmagi møder du indehaver Birgitte Bruun Rasmussen
Uanset om du besøger Tekstilmagi for at handle i butikken, deltage på kurserne eller nogle af de andre events, er målet altid, at du får en god oplevelse og bliver inspireret til selv at arbejde kreativt.
Når du besøger butikken
- finder du materialer til filtning, tekstiltryk og broderi.
Vi gør vores yderste for at udvælge spændende materialer i en god kvalitet til dig. Materialer du ikke lige finder i enhver håndarbejdsbutik.
Nogle af dem er helt unikke. For eksempel vores eget håndfarvede broderigarn Silkywool, som bliver indfarvet her i værkstedet og enkelte håndfarvede tekstiler.
En stor del af de håndfarvede tekstiler, finder du kun i butikken. Her kan du også se nærmere på Birgittes kunsthåndværk og blive inspireret til selv at arbejde kreativt med de tre teknikker broderi, filt og tekstiltryk.
I butikken er der tid til en snak om dit kreative projekt og vi rådgiver dig gerne, så du får de rigtige materialer med hjem.
Handler du her i webshoppen, gælder der selvfølgelig det samme. Ring eller skriv en mail, så svarer vi så hurtigt, det er muligt.
Der er fast åbningstid i butikken
Torsdag |
10-17 |
Fredag |
10-17 |
1. lørdag i måneden |
10-14 |
Ellers efter aftale.
På kursus hos Tekstilmagi
Har du selv lyst til at lære flere teknikker i broderi, filt og tekstiltryk, kan du også komme på kursus i værkstedet.
På kurserne har du mulighed for at arbejde individuelt med den teknik, der er i fokus, for holdene er små.
Du kan koncentrere dig om alt det spændende i velindrettede, hyggelige og inspirerende lokaler.
Her er alting lige ved hånden, så du kan arbejde kreativt.
Kurserne er ikke inddelt efter niveau (med få undtagelser), da vi mener, alle kan inspirere hinanden og har glæde af at arbejde sammen.
Derfor kan du deltage på kurserne, uanset om du skal i gang med at lære en teknik for første gang eller har en del erfaring allerede.
Du får glæde af Birgittes evne til at tilpasse niveauet til dig, så du kan arbejde på et højt fagligt niveau, der akkurat passer til dig.
Er du interesseret i at kombinere forskellige tekstile teknikker, deler Birgitte gerne sine erfaringer om netop det, når det er relevant i forhold til den teknik, der undervises i.
Har du fået lyst til et kursus?
Du kan godt glæde dig, for hos Tekstilmagi bliver holdene altid oprettet.
Er du mere til online kurser er det også en mulighed.
Er du blevet inspireret til nye tekstile udfordringer?
Jeg vil elske at hjælpe dig videre i din kreative udvikling.
To interviews med Birgitte Bruun Rasmussen
To gange har journalist Marwan George fra KIP TV besøgt Tekstilmagis værksted og butik.
Det er der kommet disse to interviews ud af.
I det første interview fortæller Birgitte om sin baggrund og daglige arbejde med at udvikle og drive Tekstilmagi.
Interviewet er optaget af KIP TV den 22. februar 2023.
I det andet interview fortæller Birgitte om nogle af de forskellige kreative processer og tekstile teknikker, hun selv bruger som tekstilkunstner.
Det er også mange af de teknikker, du kan lære på kurserne hos Tekstilmagi.
Interviewet er optaget af KIP TV den 2. maj 2023.