Jernvitriol til ecoprint
Jernvitriol
Jernvitriol anvendes blandt andet til ecoprint og plantefarvning.
Sælges i poser med 100 gram eller i en bøtte med 250 gram.
Vores jernvitriol bør kun bruges i forbindelse med plantefarvning og ecoprint eller til kalk og maling.
Den er ikke beregnet til havebrug.
Læs mere om hvorfor i denne artikel fra Videncentret Bolius.
Jernvitriol til plantefarvning og ecoprint
Jernvitriol benyttes til at fordunkle farverne ved plantefarvning. Det vil sige, at farven bliver mørkere.
Den kan opfattes som plantefarvningens sort, fordi den gør farven fra planterne mørkere og nogle gange helt sort.
Orange og rødlige farvetoner bliver mørkere og toner over mod brune farvetoner, mens gule og gulgrønne toner over mod mere mørkegrønne farver.
En god grund til at bruge jernvitriol til ecoprint
Overvejer du at lave rustvand af rustne ting og sager i stedet for jernvand med jernvitriol?
Du er ikke alene og det er i princippet nemt at gå til, men det er svært at styre, hvor meget jern der bliver opløst i vandet.
Derfor anbefaler jeg, at du laver jernvand til ecoprint med jernvitriol.
På den måde kan du styre koncentrationen af dit jernvand og dermed også hvordan det virker på dine ecoprint.
Et godt udgangspunkt for blanding af jernvand til både ecoprint og fordunkling er 1 gram jernvitriol pr liter vand.
Det skal du vide, når du arbejder med jernvitriol
Jernvitriol er et metalsalt og benævnes også Jern (II)sulfat.
Det opløses helt i vand.
Du skal håndtere jernvitriol med forsigtighed og tydeligt markere beholdere med bejdser og jernvand, der indeholder jernvitriol.
Advarsel:
- Opbevares utilgængeligt for børn
- Farlig ved indtagelse
- Forårsager hudirritation
- forårsager øjenirritation
Brug derfor handsker og evt. briller, når du arbejder med jernvitriol.
Når du bruger jernvitriol til jernvand og bejdser, arbejder du med så små mængder af jernvitriol, at risikoen er minimal.
Du skal selvfølgelig stadig være opmærksom på dine arbejdsgange og udvise forsigtighed.
Mangler du information om vores produkter, er du velkommen til at kontakte os.
Ring eller skriv til os, så vejleder vi dig til det rigtige valg af materialer.