Kit til Isfarvning Teal og Fuchsia
Kit til Isfarvning af stof
Nyd at se farverne fordele sig i stoffet efterhånden som isen smelter.
Tekstilfarverne i kittet er nemme at bruge og giver dig flotte holdbare resultater.
Du behøver ikke kende til tekstiltryk og indfarvning på forhånd for at lave isfarvning.
Vejledning og materialer er med i kittet.
Tekstilfarven Procion MX er til indfarvning af stof og garn i bomuld og andre plantefibre
Isfarvning af tekstiler med Procion MX
Isfarvning er en enkel måde at skabe stof med helt unikke og flotte farvemønstre.
Det er altid spændende at se det færdige resultat, for ikke to indfarvninger bliver helt ens.
Du kan indfarve stof og garn, t-shirts, muleposer og meget andet, så længe det lavet af bomuld eller andre plantefibre som for eksempel viskose, hør og hamp.
Det behøver ikke være nyt, du kan sagtens friske en gammel dug eller bluse op med en gang isfarvning.
Det skal du bruge til isfarvning
Kittet indeholder alle de materialer, du har brug for til selve indfarvningen.
Det er
- 75 cm bomuldsstof (135 cm bred)
- 75 cm stof i bomuld og hamp (160 cm bred)
- To farver af Procion MX - Teal og Fuchsia
- Natriumkarbonat (75 gr)
- Reductol og Arbylsæbe til udvaskning (50 gr)
- Vejledning til isfarvning
- En generel vejledning til at farve med Procion MX
Der udover skal du bruge
- En sigte og en spand
- Isterninger eller sne
- Gummihandsker og en støvmaske
- Køkkenvægt
- Et stykke plast til at dække af med
Et eksempel på et isfarvet stykke stof, der er farvet med to forskellige Procion MX farver - Teal og Fuchsia.
En kort beskrivelse af processen med isfarvning af stof og garn
Så du ved, om det er noget for dig.
Men det er ikke løgn , når vi påstår, at processen er enkel.
Først skal stoffet forbehandles ved at ligge i blød i et sodabad. Det er for, at farven skal binde sig til tekstilfibrene.
Bagefter lægges stoffet i sigten og så skal isen på. Farven drysses oven på isen.
Hele menageriet - Spand med stof, is og farve - stiller du et varmt sted ved stuetemperatur.
Nu skal du bare vente, mens isen smelter og smeltevandet løber ned gennem stoffet. Vandet fra isen tager farvepigmenterne med og de fordeler sig og indfarver stoffet.
Når processen er færdig, skal du blot skylle og vaske stoffet efter anvisningen i vejledningen.
At farve med Procion MX kræver altså ikke en yderligere proces med varme for at fiksere farven i stoffet. Det hele er klaret ved stuetemperatur.
Indfarvningen giver dig klare og holdbare farver, der tåler vask. Stoffet bevarer også sit oprindelige fald og blødhed, fordi farvepigmenterne trænger ind i fibrene og ikke gør det stift.
For at gøre det nemt at komme i gang har vi sammensat et kit til isfarvning i fire farvekombinationer.
- Bronze og Cobolt
- Burgundy og Golden Yellow
- Teal og Fuchsia
- Olive Green og Ice Blue
Farvesammensætningen er valgt efter, hvilke to farver der klæder hinanden godt.
Den farve, der bliver nævnt først er mere kompleks end den anden.
Det betyder, at farven splitter ud i mange forskellige farver i løbet af isfarvnings-processen og det er det, der gør det så spændende.
Billedet til venstre viser et eksempel på isfarvning med Teal, hvor det kun er den komplekse farve fra kittet, der er anvendt.
Du kan selvfølgelig også vælge at kombinere flere forskellige farver i din isfarvning. På den måde kan du bedre styre resultatet i en bestemt retning.
Du kan se hele farvekortet her.
Mangler du information om vores produkter, er du velkommen til at kontakte os.
Ring eller skriv til os, så vejleder vi dig til det rigtige valg af materialer.