Kunsten at brodere med flerfarvet garn | Kursus
Det kan godt være lidt af en kunst at udnytte farveskiftene i multifarvet garn. På kurset "Kunsten at brodere med flerfarvet garn" bliver du præsenteret for tre tip, der gør det hele meget lettere.
Du får nemlig en hel masse forærende, når du broderer med flerfarvet garn. Du kan skabe et utal af vidt forskellige farveudtryk med et farveskiftegarn, blot ved at skifte sting eller syretning.
Så er du en blandt mange, der synes det hele er lidt uoverskueligt, når du overvejer at brodere med flerfarvet garn, skal du helt sikkert med på dette kursus.
Her får du mulighed for at knække koden og udnytte farveskiftene smart, så de løfter dit broderi i stedet for at gøre det rodet.
Med tre tip lærer du at få det fulde potentiale ud af dit farveskiftegarn. Nøglen til succes er at forstå farveskiftene. Det gælder uanset, om du vil brodere talte sting på stramaj og aida eller er mere til frit broderi.
Du kommer til at prøve begge dele på kurset og når du har været med en hel dag, kan du trygt vælge flerfarvet garn til dit næste broderiprojekt.
Lidt om det praktiske inden kurset i at brodere med flerfarvet garn
- Kurset er et dagskursus fra 10-16.
- Det foregår i Tekstilmagis værksted og butik.
- Kursusprisen er inklusiv kopimateriale, samt kaffe/te og småkager.
Materialer du skal medbringe
Broderigarn, stof til at brodere på, almindelige syredskaber og en syring.
Du skal ikke købe nyt på forhånd, men blot tage det med du allerede har.
Du kan altid supplere på - butikken er åben på dagen.
På den måde er du sikker på, du har de helt rigtige materialer til broderiet.
Du får tilsendt en pakkeliste en uge før kursus start.
Forudsætninger
Kurset kræver ingen særlige forudsætninger.
Det henvender sig både til dig, der er ny og dig som er mere øvet.
Aktuelle datoer for kurset
- 22. november 2026
Klik "Book nu" og vælg datoen i kalenderen
Er datoen ikke tilgængelig i kalenderen, er det fordi, kurset er udsolgt.
Er det tilfældet, kan du kan du skrive dig på ventelisten ved at klikke på "Book nu".
For mere information om det praktiske - Klik på knappen herunder
- generel information inden kurset
- For dig, der vil overnatte hos Tekstilmagi
Har du nogle spørgsmål til kurset, inden du tilmelder dig? Du er altid velkommen til at ringe til Birgitte på 22251188.
Send en mail til kontakt@tekstilmagi.dk, hvis du vil skrives op til næste kursus.
Overnat i vores hyggelige værelser
Kommer du langvejs fra kan du tilkøbe overnatning hos Tekstilmagi, når du bestiller kurset.