Dansk
Danmark DKK

Lær 5 teknikker til at lave smukke gelli print på stof

Det er både sjovt, nemt og helt fantastisk at lave monoprint med en Gel Printing Plate.

Der er uendelig mange muligheder for at lave spændende gelli print og på dette kursus vil jeg vise dig 5 forskellige teknikker, så du kan variere dine print.

Uanset om du vil lave kunsttryk eller mønstre, strukturer og print i flere lag, er det de samme teknikker og metoder, du skal kende til.

Du behøver hverken være kunstner eller kunne tegne for at lave smukke kunsttryk på en gelli plate.

Det er for alle, der har lyst til at printe selv og sammensætte farver og mønstre.

Og jeg er sikker på, du også bliver grebet af det, når først du er kommet i gang. 

Savner du ideer til, hvordan du kan bruge de mange print?

Ingen grund til bekymring - det får du også inspiration til.

Det her skal du afprøve på kurset.

Du lærer -

  • de 5 teknikker, du kan bruge til at præge, male, overføre motiver og meget mere til din gel printing plate. 
  • flere metoder til at opbygge print i flere forskellige lag i dine gelliprint.
  • hvordan du forbereder dit stof, så du får de bedste og mest tydelige print på tekstiler.
  • hvilke farver du skal bruge, når du printer på tekstiler.
  • hvordan valget af farve påvirker dit gelliprint. 

Det her kursus er et hands on og du kommer til at lave mange print i løbet af dagen både på papir og stof.

Så der bliver rigelig tid til både at eksperimentere og lege med teknikken, inden du laver færdige print du kan bruge i dine kommende projekter. 

Lidt om det praktiske -

På kurset kommer du til at arbejde på mindre stykker stof og papir.

Vi arbejder udelukkende med farver beregnet til tekstiltryk.

De materialer du skal medbringe, er -

  • Din Gel Printing Plate og gummivalse, hvis du altså allerede har en liggende -
    ellers kan du låne et sæt på kurset.
  • Hvidt bomuldsstof til at trykke på.
  • Tag tøj på der gerne må blive griset til, hvis nu uheldet er ude.

Har du ikke en gelli plate og valse kan du låne et sæt på kurset og der er også mulighed for at købe et sæt med hjem.  

Du får tilsendt en pakkeliste før kursusstart. 

Kurset er et dagskursus fra 10-16 og det foregår i Tekstilmagis værksted

Prisen er inklusiv trykfarve og forskellige andre materialer, kopiark med vejledning, samt kaffe/te og småkager.

Forudsætninger

Kurset kræver ingen forudsætninger.

Det er både for dig, der gerne vil i gang med monoprint og dig der gerne vil lære mere, så du kan udnytte alle de muligheder en Gel Printing Plate giver.

Har du nogle spørgsmål til kurset, er du velkommen til at ringe til mig på 22251188.

Generel information om kurserne hos Tekstilmagi

Lidt om det praktiske

Alle vores kurser foregår hos Tekstilmagi - enten i kursus-lokalet eller trykværkstedet.

På Tekstilmagis kurser går lysten til at arbejde med tekstiler, kreativt mod, teknikker og højt fagligt niveau hånd i hånd.

Det er seriøse kurser for dig, der gerne vil i gang med en ny teknik eller blive dygtigere og udvikle din viden indenfor enten broderi, filtning eller tekstiltryk.

Holdstørrelsen er fastsat efter, at der er tid og plads til, at alle deltagere bliver mødt på deres niveau. Undervisningen tilpasses individuelt til dig, så du bygger oven på den viden og de erfaringer, du kommer med. Det er derfor, det er muligt for både nybegyndere og øvede at deltage på samme kursus og de enkelte kurser ikke er inddelt efter niveau. Du kan være sikker på, at du bliver udfordret indenfor kurset ramme.

Vi ved, at du lærer bedst, når du har det godt. Derfor har vi indrettet undervisningslokalet med god plads, hæve/sænkeborde og gode kontorstole.
Det betyder, at du kan indrette arbejdspladsen, så den passer bedst muligt til dig.

Der er også plads til at spise frokosten og tage en lille pause i det hyggelige tekøkken uden du behøver at rydde dit bord først. Og er vejret godt kan du også tage plads i den hyggelige gårdhave.

Det er med i prisen

Kursusprisen er inklusiv et kompendium med opskrifter og vejledning.

Hvis der er materialer inkluderet i prisen, står det i selve kursusbeskrivelsen.

I løbet af kurset bliver der serveret kaffe, te, samt frugt eller snack.

Det skal du huske at have med på kurset

En uge før kursusstart får du tilsendt en pakkeliste, så du ved, hvad du skal have med. 

Men bare rolig, du kommer ikke til at stå og mangle materialer, for du kan altid købe det, du skal bruge undervejs på kurset.

Uden mad og drikke duer helten ikke og du skal selv sørge for frokost og andre drikkevare end kaffe, te og vand.

Der er både service og køleskab i det lille tekøkken, så din mad holder sig frisk.

Forudsætninger

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage på Tekstilmagis kurser.

Holdstørrelsen gør det muligt, at I der deltager, kan have forskelligt
udgangspunkt og erfaringer.

På enkelte kurser er det dog praktisk at have forhåndskendskab til nogle teknikker, inden du deltager på kurset. Er det tilfældet, står det nævnt i
beskrivelsen til det enkelte kursus.

Er du i tvivl om, hvilket kursus du får mest ud af at tilmelde dig først, er
du altid velkommen til at ringe til mig på 22251188.

Hvad sker der, hvis et kursus aflyses

Skulle det ske, at kurset bliver aflyst på grund af for få tilmeldinger, får du besked en uge før kursusstart. (Ved aflysning fra Tekstilmagis side får du selvfølgelig det fulde beløb refunderet)

Det er mig - Birgitte Bruun Rasmussen -, der underviser på kurserne og jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos Tekstilmagi.