Dansk
Danmark DKK

Lær hvordan du laver sammenhængende rapportmønstre i  tekstiltryk

Drømmer du om at kunne printe et mønstret stykke stof til at sy af, til en dug eller lignende.

Et stof, hvor du selv har designet mønsteret, så det bliver gentaget i lige den mønsterrapport, du har valgt.

Det kræver du er lidt mere præcis, når du trykker dit stof, men det er slet ikke umuligt at gøre selv.

Du skal blot lære nogle enkle metoder til at styre, at rammen bliver placeret rigtigt på stoffet hver gang.

Det kan du lærer på dette kursus.

Her lærer du -

  • Hvordan du arbejder med et ornament i forskellige rapportsystemer. (korsrude, teglrude og så videre)
  • En enkel metode til at vurdere, hvilket rapportsystem der passer bedst til dit ornament og om ornamentet skal drejes undervejs i trykprocessen.
  • En metode til at tegne et ornament til rammen, så du kan trykke en sammenhængende mønsterrapport.
  • En metode til at vurdere farvesammensætning, når du vil arbejde med flere farver i din mønsterrapport.
  • Teknikker til opspænding af tråde, så du kan styre rammens placering på stoffet. 

Dette kursus er et hands on og selvom der vil være gennemgang af teori, kommer du også til at gøre det hele i praksis. 

Lidt om det praktiske -

På kurset kommer du til at arbejde på mindre stykker stof. Op til 60x120 cm.

Du kan regne med at nå at printe 2-3 stykker i den størrelse.

De materialer du skal medbringe, er -

  • Din ramme og rakel. (ikke større end A4)
  • Saks
  • Knappenåle og en rulle sytråd 
  • Stof til at trykke på.
  • Tag tøj på der gerne må blive griset til, hvis nu uheldet er ude.

Har du ikke en ramme og rakel kan du købe et sæt på kurset, så du kan tage det med hjem. 

Du får tilsendt en pakkeliste før kursusstart. 

Kurset er et dagskursus fra 10-16 og det foregår i Tekstilmagis værksted

Prisen er inklusiv trykfarve, kopiark med vejledning, samt kaffe/te og småkager.

Forudsætninger

Kurset kræver, at du kender til rammetryk i forvejen. 

Har du ikke prøvet at trykke med ramme før, kan du med fordel tage kurset Tekstiltryk helt enkelt først.

Har du nogle spørgsmål til kurset, er du velkommen til at ringe til mig på 22251188.

Generel information om kurserne hos Tekstilmagi

Lidt om det praktiske

Alle vores kurser foregår hos Tekstilmagi - enten i kursus-lokalet eller trykværkstedet.

På Tekstilmagis kurser går lysten til at arbejde med tekstiler, kreativt mod, teknikker og højt fagligt niveau hånd i hånd.

Det er seriøse kurser for dig, der gerne vil i gang med en ny teknik eller blive dygtigere og udvikle din viden indenfor enten broderi, filtning eller tekstiltryk.

Holdstørrelsen er fastsat efter, at der er tid og plads til, at alle deltagere bliver mødt på deres niveau. Undervisningen tilpasses individuelt til dig, så du bygger oven på den viden og de erfaringer, du kommer med. Det er derfor, det er muligt for både nybegyndere og øvede at deltage på samme kursus og de enkelte kurser ikke er inddelt efter niveau. Du kan være sikker på, at du bliver udfordret indenfor kurset ramme.

Vi ved, at du lærer bedst, når du har det godt. Derfor har vi indrettet undervisningslokalet med god plads, hæve/sænkeborde og gode kontorstole.
Det betyder, at du kan indrette arbejdspladsen, så den passer bedst muligt til dig.

Der er også plads til at spise frokosten og tage en lille pause i det hyggelige tekøkken uden du behøver at rydde dit bord først. Og er vejret godt kan du også tage plads i den hyggelige gårdhave.

Det er med i prisen

Kursusprisen er inklusiv et kompendium med opskrifter og vejledning.

Hvis der er materialer inkluderet i prisen, står det i selve kursusbeskrivelsen.

I løbet af kurset bliver der serveret kaffe, te, samt frugt eller snack.

Det skal du huske at have med på kurset

En uge før kursusstart får du tilsendt en pakkeliste, så du ved, hvad du skal have med. 

Men bare rolig, du kommer ikke til at stå og mangle materialer, for du kan altid købe det, du skal bruge undervejs på kurset.

Uden mad og drikke duer helten ikke og du skal selv sørge for frokost og andre drikkevare end kaffe, te og vand.

Der er både service og køleskab i det lille tekøkken, så din mad holder sig frisk.

Forudsætninger

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage på Tekstilmagis kurser.

Holdstørrelsen gør det muligt, at I der deltager, kan have forskelligt
udgangspunkt og erfaringer.

På enkelte kurser er det dog praktisk at have forhåndskendskab til nogle teknikker, inden du deltager på kurset. Er det tilfældet, står det nævnt i
beskrivelsen til det enkelte kursus.

Er du i tvivl om, hvilket kursus du får mest ud af at tilmelde dig først, er
du altid velkommen til at ringe til mig på 22251188.

Hvad sker der, hvis et kursus aflyses

Skulle det ske, at kurset bliver aflyst på grund af for få tilmeldinger, får du besked en uge før kursusstart. (Ved aflysning fra Tekstilmagis side får du selvfølgelig det fulde beløb refunderet)

Det er mig - Birgitte Bruun Rasmussen -, der underviser på kurserne og jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos Tekstilmagi.