Dansk
Danmark DKK

Skab dine egne helt unikke tekstiltryk

Her er kurset for dig, der gerne vil kombinere og eksperimentere med mange forskellige trykteknikker i et print.
Kurset dækker alt fra indfarvning af stof til print med alt andet end rammer.

Vil du gerne lære at lave spektakulære monoprint, arbejde med rust, discharge og metalfolie?

Så er det her helt særlige kursus lige noget for dig.

Det kræver ingen forudgående kendskab til tekstiltryk at deltage.

Det vigtigste er, at du har lyst og mod på at eksperimentere.

Jeg garanterer, du får nogle fantastiske tekstilprint, viden og inspiration med hjem.  

Tekstiltryk med seks forskellige teknikker

På det her kursus bliver du udfordret til at arbejde med tekstiltryk på nye måder, så du rykker dig i din kreative proces.
Jeg hjælper dig i gang med at skabe dit eget og helt unikke udtryk og viser dig, hvordan du kan opbygge komplicerede print lag for lag med de teknikker, du lærer på kurset. 

På kurset bliver du undervist i -

  • Isfarvning og indfarvning med Procion MX.
  • Rust print.
  • Monoprint med Gel Printing Plate.
  • Print og prægning af stoffet med alt fra skabe og skuffer - trykblokke, kødbakker, dimser og dutter, paprør, rørskåle osv.
  • Print med discharge/farveætse, hvor vi printer med en affarver, der skaber lyse print.
  • Print med metalfolie til at give et strejf af bling.

Savner du ideer til, hvordan du skal bruge dine nye flotte print?
Det får du også inspiration til og jeg deler gerne ud af mine ideer.

Din investering giver dig adgang til 

  • Tre fantastiske kursusdage fra 10-16.
  • Undervisning i de seks tekstiltryk teknikker og tilhørende skriftlige vejledninger.
  • Tid til individuel vejledning, da det er et lille hold med maks 3 deltagere.
  • Alle materialer til at trykke med - tekstilfarver, metalfoile, lim og andre materialer til at trykke med.
  • En meter bomuldsstof.
  • Kaffe, te og koldt vand fra hanen, samt eftermiddagssnack
  • Mulighed for en times online opfølgning (webinar). Det aftales nærmere på kurset. 

Praktiske informationer til kurset i tekstiltryk lag på lag

Kurset foregår i Tekstilmagis værksted og er over tre dage.

Det er et lille hold med maks 3 deltagere. Det sikrer dig gode arbejdsforhold og rig mulighed for at få svar på dine spørgsmål undervejs.

Du får tilsendt en pakkeliste ca. en uge inden kursusstart, så du ved, hvad du skal have med. 

Har du ikke selv en Gel Printing Plate og valse, kan du låne et sæt på kurset.

Har du spørgsmål, inden du tilmelder dig, er du altid velkommen til at ringe på 22251188 eller skrive til kontakt@tekstilmagi.dk

Generel information om kurserne hos Tekstilmagi

Lidt om det praktiske

Alle vores kurser foregår hos Tekstilmagi - enten i kursus-lokalet eller trykværkstedet.

På Tekstilmagis kurser går lysten til at arbejde med tekstiler, kreativt mod, teknikker og højt fagligt niveau hånd i hånd.

Det er seriøse kurser for dig, der gerne vil i gang med en ny teknik eller blive dygtigere og udvikle din viden indenfor enten broderi, filtning eller tekstiltryk.

Holdstørrelsen er fastsat efter, at der er tid og plads til, at alle deltagere bliver mødt på deres niveau. Undervisningen tilpasses individuelt til dig, så du bygger oven på den viden og de erfaringer, du kommer med. Det er derfor, det er muligt for både nybegyndere og øvede at deltage på samme kursus og de enkelte kurser ikke er inddelt efter niveau. Du kan være sikker på, at du bliver udfordret indenfor kurset ramme.

Vi ved, at du lærer bedst, når du har det godt. Derfor har vi indrettet undervisningslokalet med god plads, hæve/sænkeborde og gode kontorstole.
Det betyder, at du kan indrette arbejdspladsen, så den passer bedst muligt til dig.

Der er også plads til at spise frokosten og tage en lille pause i det hyggelige tekøkken uden du behøver at rydde dit bord først. Og er vejret godt kan du også tage plads i den hyggelige gårdhave.

Det er med i prisen

Kursusprisen er inklusiv et kompendium med opskrifter og vejledning.

Hvis der er materialer inkluderet i prisen, står det i selve kursusbeskrivelsen.

I løbet af kurset bliver der serveret kaffe, te, samt frugt eller snack.

Det skal du huske at have med på kurset

En uge før kursusstart får du tilsendt en pakkeliste, så du ved, hvad du skal have med. 

Men bare rolig, du kommer ikke til at stå og mangle materialer, for du kan altid købe det, du skal bruge undervejs på kurset.

Uden mad og drikke duer helten ikke og du skal selv sørge for frokost og andre drikkevare end kaffe, te og vand.

Der er både service og køleskab i det lille tekøkken, så din mad holder sig frisk.

Forudsætninger

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage på Tekstilmagis kurser.

Holdstørrelsen gør det muligt, at I der deltager, kan have forskelligt
udgangspunkt og erfaringer.

På enkelte kurser er det dog praktisk at have forhåndskendskab til nogle teknikker, inden du deltager på kurset. Er det tilfældet, står det nævnt i
beskrivelsen til det enkelte kursus.

Er du i tvivl om, hvilket kursus du får mest ud af at tilmelde dig først, er
du altid velkommen til at ringe til mig på 22251188.

Hvad sker der, hvis et kursus aflyses

Skulle det ske, at kurset bliver aflyst på grund af for få tilmeldinger, får du besked en uge før kursusstart. (Ved aflysning fra Tekstilmagis side får du selvfølgelig det fulde beløb refunderet)

Det er mig - Birgitte Bruun Rasmussen -, der underviser på kurserne og jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos Tekstilmagi.