Pomp Stitch - Familiens gavesæk | broderikit
Hold styr på gaverne til jul med lidt ekstra stil og overskud. Broder den fine julegavesæk fra Pomp Stitch - Familiens gavesæk - og ovenikøbet med navn på.
Motivet med den friske røde bil i sneen, fyldt med gaver og juletræet i baggrunden, emmer af juleforberedelser. Med overskriften "Glædelig jul" pynter den også i stuen og så gør det virkelig noget ved præsentationen af julegaverne. Der er et mønster med til hele alfabetet med både store og små bogstaver, så du kan også brodere en helt anden tekst, hvis du ønsker.
Designet er moderne og farverne er stilrene.
I dette broderi skal du brodere korssting. Stingene har en god størrelse, som gør gavesækken er nem og hurtig at brodere. Du syr med 3 tråde DMC broderigarn på Floba stof med 7 tråde pr. cm. Du skal brodere over 2 tråde i stoffet både vandret og lodret, hvilket svarer til 3,5 sting pr. cm.
Den færdige gavesæk måler ca. 52 x 67 cm.
Pomp Stitch - "Familiens gavesæk" indeholder
- Floba stof med 7 tråde pr. cm, hvilket svarer til 3,5 sting pr. cm, når du syr over 2 tråde i stoffet
- DMC mouliné garn.
- Nål.
- Mønster og vejledning (Pomp Stitch har også lavet videoguides, som du finder med en QR kode).
NB: Du skal bruge sytråd til at sy sækken sammen med, samt et bånd eller lignende til at binde sækken sammen med i toppen.
Er du vild med motivet, kan du også brodere Gavebilen adventskalender. Find den her
Mangler du information om vores produkter, er du velkommen til at kontakte os.
Ring eller skriv til os, så vejleder vi dig til det rigtige valg af materialer.